CO₂ i dybden – viden om fangst og lagring af CO₂ samlet ét sted

I de kommende år vil fangst og lagring af CO₂, også kaldet CCS, fylde mere både i gadebilledet og medielandskabet. Folketinget har nemlig besluttet, at klimateknologien skal bruges til at sænke udledningen af CO₂, så vi kan nå klimamålene og begrænse den globale opvarmning.

Fangst og lagring af CO₂ handler helt kort om at fange CO₂’en ved for eksempel affaldsforbrænding, cementfabrikker, biogasanlæg eller i andre industrier, hvor det er svært at undgå udledningen. Herefter renses og komprimeres til CO₂’en til væske, hvorefter den transporteres til lagring. CO₂’en pumpes til sidst minimum 800 meter ned i undergrunden enten på land, kystnært eller til havs.

Læs mere: CO₂ i dybden – viden om fangst og lagring af CO₂ samlet ét sted

Fangst og lagring af CO₂ er stadig nyt for mange borgere, hvorfor der helt naturligt vil være spørgsmål om, hvorfor der er behov for at bruge teknologien, hvordan den fungerer og hvor og hvornår det kommer til at ske.

Derfor er en lang række offentlige og private aktører, der arbejder med fangst og lagring af CO₂, gået sammen om at skabe CO₂ i dybden. Det er en vidensplatform, der på baggrund af forskning og data fra officielle kilder og myndigheder kan give svar og skabe overblik.

Partnerkredsen består både af aktører, der allerede er i gang med at fange CO₂, virksomheder med licens til at lagring og andre der håber at få tilladelse, når der forventes at komme svar på udbud senere i 2024. Herudover er CO₂ i dybden er støttet af Novo Nordisk Fonden. Kom med i dybden her og bliv klogere på fangst og lagring af CO₂.

Rul til toppen