Avedøreværket

Første danske CO₂-fangst i fuld skala

Energistyrelsen har i dag tildelt Ørsted en kontrakt om at fange og lagre 430.000 ton biogen CO₂ om året fra 2026. Projektet indeholder fangst af 150.000 ton CO₂ fra Avedøreværkets halmfyr og 280.000 ton CO₂ fra Asnæsværket i Kalundborg.

Vores projekt til CO2-fangst og -lagring vil bidrage væsentligt til at realisere de politisk vedtagne danske klimamål for 2025 og 2030,” siger Ole Thomsen, Senior Vice President og chef for Ørsteds kraftværksforretning.

Udover CO₂-fangst og klimagevinster, giver projekterne overskudsvarme, der kan anvendes som fjernvarme. I alt vil der kunne leveres fjernvarme til 31.000 nye fjernvarmekunder i hovedstadsområdet og omkring Kalundborg.

Lang udbudsproces

Energistyrelsens udbudsproces startede sidste forår og har således strækket sig over ca. et år. I den periode har Ørsted, Vestforbrænding og Aalborg Portland konkurreret om at etablere det første anlæg. Ørsted har vundet med det bedste tilbud.

Vi er meget glade for resultatet af udbudsforløbet og ser frem til at etablere anlæg til CO2-fangst på to af vores kraftvarmeværker, der kører på bæredygtig halm og træflis. Ifølge FN’s klimapanel IPCC er fangst og lagring af biogen CO2 et af de værktøjer, vi skal bruge til at bekæmpe klimaforandringerne,” udtaler Ole Thomsen, Senior Vice President og chef for Ørsteds kraftværksforretning.

Processen fortsætter

Ørsted skal begynde at fange CO₂ i 2025 og vil herefter fange 430.000 ton CO₂ om året i 20 år. Nu igangsætter ministeriet en proces sammen med aftaleparterne bag CCS-strategien om hvordan rammerne skal være for kommende CCUS-udbud.

Læs mere om Ørsteds tilbud her: https://orsted.dk/presse/nyheder/2023/05/20230515676012

Kilde til Billede: Ørsted A/S

Rul til toppen